skip to Main Content
3012 8520 dortegram@protonmail.com Hans Hartvig Seedorff Stræde 3 – 5, 1. sal | 8000 Århus C

Hjem   |   Ydelser   |   Om Mig   |   CV – Curriculum vitae   |   Privatlivspolitik m.m.   |   Kontakt

Jeg hedder Dorte Gram, og jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 1987, og derefter autoriseret af Dansk Psykolognævn.

Jeg har overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at din læge kan henvise dig til behandling med mig.

Jeg arbejder især med psykologisk behandling ved depression, angst, ved alvorlige og livstruende sygdomme, store livsforandringer og sorg. Du kan læse mere om terapiformerne under feltet ‘Ydelser‘.

Du kan også læse mere om, hvordan jeg arbejder som psykolog samt mine kompetencer og erfaring under feltet ‘Om mig‘.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du ønsker flere oplysninger, eller blot ønsker at få en snak om, hvordan jeg vil være i stand til at hjælpe med de problemer, du står med.

 

Med Venlig Hilsen

Dorte Gram

Ydelser & rammer

Jeg arbejder især med psykologisk behandling ved følgende:

  • Depression
  • Angst
  • Alvorlige – livstruende sygdomme
  • Personlig udvikling

Jeg arbejder hovedsageligt med individuel psykologbehandling af både voksne og unge, hvor jeg lægger vægt på relationerne i den enkeltes liv og måden at relatere sig på.

I terapien vil forskellige terapiformer blive inddraget afhængig af klientens problemstilling. Det kan være relationsterapi, eksistentiel terapi og kognitiv terapi.

Målet i terapien vil være, at klienten i videst muligt omfang har adgang til sine ressourcer, og kan håndtere livsforandringer med naturlige reaktioner og efterfølgende udvikling.

Jeg har desuden stor erfaring med udarbejdelse af psykologiske undersøgelser til flere kommuner, hovedsageligt i forhold til den personlige afklaring i forhold til arbejdsmarkedet og arbejdsevne.

Jeg tager imod henvisning fra din læge, og du kan henvises i følgende kategorier:
.

1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre
2. Trafik- og ulykkesofre.
3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
5. Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
6. Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge).
7. Personer, der har forsøgt selvmord.
8. Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til abortsamrådet.
9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb.
10. Personer over 18 år med let til moderat depression.
11. Personer med let til moderat angst (herunder let til moderat OCD)

Unge med henvisning til behandling af angst eller depression, og som er fra 18 til og med 25 år, får dækket hele udgiften til psykologhjælp.

Det gælder for 1-8, at den udløsende hændelse skal være sket indenfor de foregående 12 måneder.

Du kan læse mere om mulighederne for henvisning på Regionens hjemmeside, ligesom du kan søge efter andre psykologer tilknyttet sygesikringen på www.sundhed.dk. Henvisningen fra lægen skal være psykologen i hænde senest en måned efter den er lavet.

Det er ikke nødvendigt med henvisning for at komme i behandling hos mig, blot skal du betale hele beløbet selv.

Samtalerne er af 45-50 minutters varighed. Du kan betale kontant eller med Mobilepay efter hver samtale.

Afbud til samtale skal gives dagen inden før kl. 12. Ved for sent afbud kræves betaling for konsultation. Ved gentagen udeblivelse/for sent afbud kræves dobbeltbetaling.

Om mig

Jeg hedder Dorte Gram og jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 1987, og derefter autoriseret af Dansk Psykolognævn.

Jeg har overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at din læge kan henvise dig til behandling hos mig.

Min klinik er beliggende på Hans Hartvig Seedorff Stræde meget tæt på en masse busholdepladser.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du ønsker flere oplysninger, end denne korte præsentation på hjemmesiden her kan give dig.

Jeg har både voksne og unge i behandling i klinikken, og etablerer tillige gerne gruppebehandlinger.

Gennem mine år som psykolog i mange forskellige funktioner, har jeg opøvet gode færdigheder i psykoterapeutisk behandling af de perioder i menneskers liv, som er vanskelige – og hvor klienterne ofte oplever megen modgang, tristhed eller måske alvorlig sygdom.

Det er gerne perioder, som kræver forandring, mod og erkendelse hos den enkelte.

CV – Curriculum vitae

Dorte Rehberg Gram, født 1958. I 1987: Psykologisk kandidateksamen, Aarhus Universitet.

Indtil jeg blev privatpraktiserende psykolog i 2005, har jeg arbejdet inden for psykiatrien – både voksne og børn.

Senere var mit arbejdsfokus inden for sundhedspsykologien, hvor jeg blandt andet havde ansættelser ved Scleroseforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Infektionsmedicinsk afdeling og Smerteklinikken, Aarhus Sygehus samt Sociallægeinstitutionen, Aarhus Kommune.

I 2005 blev jeg privatpraktiserende psykolog med ydernummer.

I mine ansættelser har jeg holdt foredrag, undervist fagpersonale og superviseret personale og kolleger.

Jeg har sideløbende deltaget i en mangfoldighed af kurser. Jeg har taget en tre-årig efteruddannelse i gruppeanalyse samt en et-årig efteruddannelse i kognitiv terapi, eksistentiel terapi og sorgterapi. Samtidig har jeg gennemført flere kortere kurser i mindfullness, psykopatologi, hypnose, certificering i testning mm.

Jeg har løbende været i den anbefalede egenterapi, udover de tre år under den gruppeanalytiske uddannelse.

Er bosat i Aarhus og har to voksne børn.

Kontakt

Tlf: 3012 8520
Telefontid: tirsdag, onsdag, torsdag: 12-12.30
Mail: dortegram@protonmail.com
Adresse: Hans Hartvig Seedorff Stræde 3 – 5, 1. sal, 8000 Aarhus C

Back To Top Top